Parfumestoffet limonene kan give allergi i små mængder
Limonene er et af de mest benyttede parfumestoffer i parfumerede forbrugerprodukter. Limonene er udvundet af skallen fra citrusfrugter, og tilsættes som et parfumestof til halvdelen af alle parfumerede kosmetiske produkter. Ved iltning af limonene dannes allergifremkaldende limonene hydroperoxider (Lim-OOHs). Lim-OOH er en af de hyppigste årsager til kontaktallergi. Der rapporteres, at der ofte er et stort antal svagt positive samt usikre positive reaktioner ved lappetest med Lim-OOHs. Dette har medført nogen tvivl om personer med kontaktallergi over for Lim-OOHs vil reagere med allergisk eksem ved en realistisk udsættelse for stoffet.
I et eksperimentelt studie blev der vist at alle personer (11/11) med en positiv lappeprøve på Lim-OHH fik allergisk eksem ved anvendelse 2 gange dagligt i op til 3 uger af en simuleret parfume indeholdende LIM-OOHs i forskellige realistiske mængder. Personer uden allergi reagerede ikke, mens 2 ud af 13 (11%) af personer med usikkert positive lappetests for Lim-OOHs fik allergisk eksem ved en egentlig daglig anvendelse af en simuleret parfume med stoffet i.
Forsøget viser at kontaktallergi over for Lim-OOHs medfører allergisk eksem ved almen brug af produkter med Lim-OOHs i. En person med en usikker positiv lappetest for Lim-OOHs kan også få allergisk eksem ved anvendelse af produkter med Lim-OOH i. Samlet set underbygger dette studie vigtigheden af Lim-OOH som årsag til parfume-allergi og behovet for effektiv forebyggelse.
Læs artiklen på pubmed eller et dansk resume på videncenterets side.
Læs mere om parfume allergi her.
Billedetekst: Allergisk eksem opstået efter daglig kontakt med Lim-OOHs i små mængder