Patch test reactivity to metal allergens following regulatory interventions – a 33-year retrospective study

I dette studie har man med udgangspunkt i lappetests fra de sidste 33 år på Gentofte Hospital undersøgt styrken af de allergiske reaktioner overfor nikkel, kobolt og krom, som et mål for hvor meget af det pågældende metal vi udsættes for.

 

De allergiske reaktioner skaleres rutinemæssigt i styrke fra +1 til +3, hvor +3 er den stærkeste reaktion.

 

Før nikkelreguleringen i 1990 havde over halvdelen af nikkelallergikerne +3 reaktioner i lappetesten. Fra sent i firserne er disse stærke reaktioner blevet meget sjældne, hvorimod reaktionerne fordeler sig ligeligt mellem +1 og +2.

 

Kobolt findes ofte sammen med nikkel, og derfor kunne man frygte, at koboltindholdet i samme produkter ville stige med nikkelbegrænsningen. Det er der dog intet, der tyder på, da reaktionsstyrken for kobolt gennem tiden følger mønstret for nikkel.

 

Blandt kromallergikerne er +3 reaktionerne stort set forsvundet efter lovgivningen i 1983, mens der i de senere år er set en væsentlig stigning i +2 reaktioner. Denne udvikling vil blive fulgt nøje.