Lappetest-resultater med den europæiske baseline-serie og tilføjelser i ESSCA-netværket, 2015-2018
Overvågning af forekomsten af kontaktallergi hos patienter, der er lappetestet, er et dokumenteret værktøj til løbende at vurdere hvilke kontaktallergener, der skal være i basisserien.
I dette studie var formålet at præsentere aktuelle resultater fra det europæiske overvågningssystem for kontaktallergier (ESSCA), hvor 13 lande er repræsenteret.
I 4 år 2015-2018 blev data fra 51.914 patienter der var lappetestet med den europæiske basisserie analyseret. Kontaktallergi over for nikkel var hyppigst (17,6% positive) efterfulgt af kontaktallergi over for parfumemix I (6,9%), methylisothiazolinon (MI; 6,2%) og Myroxyolon pereirae-harpiks (Peru balsam; 5,8%).
Undersøgelsen viste at forekomsten af MI-kontaktallergi var faldet betydeligt efter lovgivningsmæssig indgriben. Der sås vedvarende høje niveauer af allergi over for metaller, parfumestoffer, andre konserveringsmidler og gummikemikalier; der er brug for yderligere forskning og potentielt en forebyggende indsats.
Resultater med de nationale tilføjelser til basisserien giver vigtig information om stoffer, der muligvis kan overvejes medtaget i den europæiske basisserie.
Original overskrift: Patch test results with the European baseline series and additions thereof in the ESSCA network, 2015-2018