Prevalence of allergic contact dermatitis caused by hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde has not changed in Denmark
Hydroxyisohexyl 3-cyclohexene carboxaldehyde (HICC) er et parfumestof, som ofte bruges i kosmetiske produkter. Det er en af de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem på grund af dets hyppige anvendelse og brug i høje koncentrationer. Adskillige tiltag er foretaget for at reducere forekomsten af kontaktallergi over for HICC af parfume industrien (International Fragrance Association). Det første tiltag (2003) var at anbefale en maksimal koncentration i kosmetiske produkter på 1,5 %. Det seneste tiltag var i 2009, hvor det blev anbefalet at koncentrationen maksimalt skulle være på 0,02 % i læbe produkter, deodoranter og intime vådservietter. I alle andre kosmetiske produkter anbefales en maksimal koncentration på 0,2 %. EU’s Kosmetikdirektiv har HICC som et af de 26 parfumestoffer, der specifikt skal angives på ingredienslisten af kosmetiske produkter. EU’s Videnskabelige Komité for Forbrugsvarer Produkter og Non-food Produkter til forbrugere (SCCNFP) har anbefalet en maksimal koncentration på 0,02 % i alle kosmetiske produkter, men dette er aldrig blevet implementeret i lovgivningen.