Prevention of diabetes in NOD mice by repeated exposures to a contact allergen inducing a sub-clinical dermatitis
Kontaktallergi involverer både det medfødte og det tilpassede immunsystem. Involvering af mange forskellige celler i den kontaktallergiske reaktion gør, at det er sandsynligt, at kontaktallergi kan influere på udviklingen af andre sygdomme.
I et tidligere registerstudie blev der fundet en omvendt sammenhæng mellem diabetes type 1 og kontaktallergi (OR: 0,63). Denne tilsyneladende beskyttende effekt af kontaktallergi over for type 1 diabetes blev i det aktuelle studie afprøvet i et dyrestudie, hvor mus, som spontant udvikler diabetes, blev behandlet med små doser af forskellige allergifremkaldende stoffer på huden.
Det blev fundet, at gentagne behandlinger med et af de allergifremkaldende stoffer (PPD) reducerede udviklingen af diabetes hos musene. Forsøget blev yderligere suppleret med en række studier af effekten på immunsystemet. Fundene åbner også for nye perspektiver for tidlig behandling/forebyggelse af diabetes.