Kunstige negle og gelneglelak
Der findes forskellige typer af kunstige negle fx silkenegle, akrylnegle, glasfibernegle og gelnegle. De består af forskelligt materiale, der udgør den kunstige negl. De fæstnes til naturneglen enten som en forlængelse, forstærkning eller erstatning af neglen.
De kan limes på med forskellige limer og/eller formes ved hjælp af flydende limstoffer. Der anvendes limstoffer af typen akrylater. Akrylater kan hærde, dvs. blive hårde på forskellig vis samtidig med at de binder fast til underlaget.
I akrylnegle og gelnegle(lak) anvendes akrylater, der hærdes ved belysning med UV-lys. Inden akrylaterne hærdes er de meget allergifremkaldende, hvis de kommer på huden. Når akrylaterne er helt hærdede, giver de ikke allergi. De akrylater, der ofte anvendes er ethylmethakrylat (EMA) og/eller methylmethacrylat (MMA)og/eller hydroxyethylmetakrylat (HEMA), men andre kan også bruges. Disse kaldes monomere og de vil binde sig til hinanden og de lidt større molekyler (præpolymere), der er i lakken. Akrylat-monomerer er stærkt allergifremkaldende, da de er meget små molekyler, kan trænge ned gennem huden og aktivere immunsystemet. Ved gelnegle(lak) påføres gelen i flere lag, der hærdes ind i mellem hver påføring. Visse akrylater såsom MMA er fordamplige og kan inhaleres.
Symptomer på allergi
Allergi over for akrylater ses hos professionelle negleteknikere, kunder og hos forbrugere. Hos professionelle starter symptomerne ofte på fingerspidserne med rødme, hævelse og små blærer. Denne reaktion kan sprede sig til resten af hånden og der kan forekomme eksem i ansigtet med hævelse omkring øjnene. Hos kunder og forbrugere starter den allergiske reaktion som oftest ved rødme og hævelse omkring neglen. Den kan sprede sig op ad fingeren og til fingerspidserne, hvor der kommer blærer, der brister og bliver til små sår. Senere i forløbet bliver huden skællende og der kan opstå dybe revner i fingerspidserne. Ofte vil neglen løsnes helt eller delvist og hos nogle vil den naturlige negl være permanent deformeret. Symptomerne varer fra uger til måneder afhængig af sværhedsgrad. Nogle akrylater kan give langvarige føleforstyrrelser i fingerspidserne med prikkende og stikkende fornemmelser, som følge af påvirkning af følenerverne.
Andre anvendelser
De samme akrylater, der anvendes til kunstige negle/gellakker, anvendes også af tandlæger til plastplomber og til proteser mm., samt til cementering af f.eks. kunstige hofter og knæ. De anvendes også i industrien i mange processer, og indgår i visse malinger, lakker og fugemasser.
Allergi over for akrylater er meget kendt fra tandlæger og tandteknikkere. I 1990’erne hvor disse materialer vandt udbredelse blev mange tandlæger og tandteknikkere allergiske over for akrylater og måtte forlade faget. Senere har man indkapslet akrylaterne i særlige beholdere, som gør at tandlægerne ikke så nemt får kontakt med de allergifremkaldende stoffer. Patienter kan blive allergiske over for akrylater ved tandarbejdet, men det ses sjældent, da der ikke er kontakt mellem de uhærdede stoffer og huden/slimhinden. Symptomerne på allergi over for akrylater hos patienter ved tandarbejde vil være betændelse i mundslimhinden og/eller udslæt omkring munden evt. udbredt udslæt.
Hvor hyppigt er det
Når et kemisk stof ofte er årsag til allergi, anbefaler man at teste alle med det for ikke at overse allergi. De kemiske stoffer, allergener, som det europæiske selskab for kontakteksem anbefaler inkluderet i den såkaldte basisserie i Europa, har siden 2019 omfattet HEMA.
Inden man når der til, har der været stor opmærksomhed på problemet og i mange klinikker er man begyndt at teste med stoffet. På Hudafdelingen Gentofte Hospital har man testet alle patienter for denne allergi siden 2017. I 2017 fandt man 2% af de testede kvinder havde allergi overfor HEMA, i perioden 2018-2020 var det 2,9% og i perioden 2021-2023, 5,9%, hvor der i 2023 var 7,3% af de testede kvinder, der fik påvist allergi over for HEMA, og ingen mænd. De allerfleste reaktioner relaterede til akrylatnegle/langtidsholdbar neglelak ved udsættelse enten privat eller professionelt.
Der er både en stigning i antal og i procent; tidligere sås allergi over akrylat fx HEMA kun sporadisk, som enkelte tilfælde og forårsaget af udsættelser i industrien eller ved tandarbejde.
Der er ikke foretaget befolkningsbaserede undersøgelser, hvor der også er gennemført en allergitest, men i et nyligt spørgeskema studie omfattende frisører viste at de fleste enten selv havde anvendt akrylat negle (81,4%) eller langtidsholdbar neglelak (63,1%) eller påført en af disse på kunder. I alt 5% af de der havde været udsat rapporterede allergilignende symptomer (håndeksem) i forbindelse hermed.
Hvordan undgås allergi over for akrylater
Professionelle skal bruge handsker ved håndtering/påføring af akrylater. Tandlæger anbefales at bruge flere lag nitrilhandsker, da gennembrudstiden for nogle akrylater er meget kort (minutter), det vil sige at akrylaterne trænger igennem handsken. Negleteknikkere bør også bruge handsker, som tandlægerne. Det er vigtigt at skifte handsker, hvis man kommer i kontakt med akrylaterne og mellem hver kunde. I industrien skal man følge de sikkerhedsanvisninger, der er angivet i arbejdspladsbrugsanvisningen.
Som forbruger skal man være opmærksom på ikke at få akrylat på huden, men kun på neglen. Får man akrylat på huden, skal man straks tørre det af og vaske med sæbevand. Man skal ikke bruge kunstige negle/gelnegle(lak), hvis man tidligere har haft udslæt efter brug.
Lovgivning
Akrylaterne HEMA og Di-HEMA Trimethylhexyl Dicarbamate må ifølge Kosmetik reguleringen kun må anvendes i negle produkter til professionel brug og på produktets etiket skal der være en advarsel: Kan fremkalde en allergisk reaktion.
Denne ændring blev foretaget i EU lovgivningen i 2020 (1682) med ikrafttræden i EU i juni 2021 for produkter, der markedsføres for første gang og for produkter, der var på markedet gjaldt at disse ikke har måtte markedsføres længere fra september 2021.
Mange af akrylaterne er optaget på REACH liste over ’farlige stoffer’ og advarselsmærkes på industrielle produkter og i sikkerhedsdatablade, som allergifremkaldende, når de er tilstede i en vis mængde. Miljøstyrelsen kortlage brugen af akrylater i negleprodukter i 2008 og fandt, at der især i gelnegle blev anvendt store mængder (høje koncentrationer) af akrylater med stor risiko for allergi.
Stoffet methyl metakrylat er set i dyreforsøg at kunne give fosterskade ved udsættelse for store mængder. Det anbefales at gravide kun arbejder med dette stof, såfremt de med sikkerhed ikke kommer i kontakt med det på huden eller ved indånding. Methyl metakrylat er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
Yderligere læsning
Her finder du henvisninger til et udvalg af relevant forskning i kunstige negle og akrylater.
Havmose M, Thyssen JP, Zachariae C, Johansen JD. Artificial Nails and Long-lasting Nail Polish in Danish Hairdressers: Self-use, Occupational Exposure and Related Eczema. Acta Derm Venereol. 2022 Nov 23;102:adv00818. doi: 10.2340/actadv.v102.4524.
Montgomery R, Stocks SJ, Wilkinson SM. Contact allergy resulting from the use of acrylate nails is increasing in both users and those who are occupationally exposed. Contact Dermatitis. 2016 Feb;74(2):120-2. doi: 10.1111/cod.12497.
Inês Raposo , Inês Lobo , Cristina Amaro, et al. Allergic contact dermatitis caused by (meth)acrylates in nail cosmetic products in users and nail technicians – a 5-year study. Contact Dermatitis 2017 Dec;77(6):356-359. doi: 10.1111/cod.12817. Epub 2017 May 15.
Iemke M Steunebrink , Anton de Groot , Thomas Rustemeyer. Presence of 2-hydroxyethyl methacrylate (HEMA) and other (meth)acrylates in nail cosmetics, and compliance with EU legislation: An online market survey. Contact Dermatitis 2024 Jan;90(1):60-65. doi: 10.1111/cod.14441. Epub 2023 Oct 17.
Margarida Gonçalo, André Pinho, Tove Agner et al. Allergic contact dermatitis caused by nail acrylates in Europe. An EECDRG study. Contact Dermatitis. 2018 Apr;78(4):254-260. doi: 10.1111/cod.12942. Epub 2017 Dec 21.
Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstige negle og neglehærdere. Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter, 95, 2008. Miljøstyrelsen
 |
|
 |
