Maling
Maling består som udgangspunkt af 4 ting: Et opløsningsmiddel, et bindemiddel, pigment og tilsætningsstoffer. Opløsningsmidlet kan f.eks. være vand. Pigmentet giver malingen farve, og bindemidlet holder sammen på blandingen.
Tilsætningsstofferne kan give malingen forskellige egenskaber. Vandbaseret maling indeholder næsten altid ét eller flere konserveringsmidler for at undgå, at malingen rådner.
Allergi
I maling kan forekomme alle typer af konserveringsmidler fx formaldehydfrigørende stoffer og/eller isothiazolinoner, som begge er meget effektive, men også allergifremkaldende.
I de senere år har der specielt været fokus på isothiazolinoner.
I 2012 foretog Videncenter for Allergi en undersøgelse af 19 vandbaserede malinger indkøbt i Danmark. Undersøgelsen viste at alle malingerne indeholdt methylisothiazolinone (MI), 4 også methylchloroisothiazolinone (MCI) og 16 benzisothiazolinone (BIT). Koncentrationen af MI i nogen af malingerne var langt højere end hvad der var tilladt i kosmetiske produkter. Fire vægmalinger var mærket med EU-blomsten og tre malinger var mærket med både EU-blomsten og Svanemærket. Men der var ingen forskel på koncentrationerne af MI i de mærkede malinger sammenlignet med de ikke mærkede. I
I et europæisk studie (2014) af i alt 71 malinger fra Danmark, England, Frankrig, Tyskland og Sverige tilfældigt indkøbt fandtes MI i 93% af malingerne og BIT i 96% af malingerne i en koncentration op til 462 ppm. Samtlige lande benyttede høje koncentrationer af MI, der ikke var deklareret på hverken malingbøtten eller sikkerhedsdatabladet. Det fandtes ligeledes at miljømærkede malinger ikke var konserveret med lavere MI-koncentrationer end ikke-miljømærkede malinger. I en undersøgelse fra 2017 af 60 malinger fra 5 europæiske lande var der MI i 92% af malingerne og BIT i 88%.
I rum med nymalede vægge kan MI måles i inde luften i mindst 42 dage, MCI kan også måles, mens BIT afdamper mindre. Disse fund forklarer, hvorfor nogen får MI allergi ved at opholde sig i nymalede rum og at symptomerne (eksem, astma eller høfeber) kan vare i lang tid efter, der er malet.
Malere har også en stor risiko for at udvikle allergi over for isothiazolinoner. Har man først fået allergi overfor isothiazolinoner vil det ikke være muligt at fortsætte arbejdet som maler.
TÆNK
Forbrugerrådet Tænk (nr.250/2024) har undersøgt 30 forskellige malinger for indhold af kemikalier, hermed BIT og MI og afdampning.
De fandt af 18/30 (60%) af malingerne indeholdt BIT, mens der kun blev fundet små mængder MI. Det er således meget færre malinger end i undersøgelsen fra 2014 og 2017, hvor 88-96% af malingerne indeholdt BIT og 92-93% MI i høje koncentrationer. Tænk (nr.250/2024) finder at 1/4 (8) af malingen indeholdt BIT i spændet 100 – 400 ppm. Dette svarer nogenlunde til de mængder, der er fundet i tidligere undersøgelser (2014/2017).
I en Europæisk undersøgelse af forekomsten af MI og BIT allergi (Schwensen et al. 2024) fandtes 1 tilfælde af BIT allergi at skyldes maling.
Andre indholdsstoffer i maling
Der er mange andre indholdsstoffer i maling fx pigmenter og fyldstoffer. Der kan også være akrylater og epoxy i maling, disse stoffer er særligt allergifremkaldende.
Se hvilke stoffer der kan være i maling.
Lovgivning
Der er ingen regler for, hvor meget MI, MCI og BIT maling må indeholde. Der er derimod krav til mærkning, når maling indeholder MI.
Under de nuværende krav må maling indeholde op til 1.000 ppm (parts per million, 0,1 %), før det skal fremgå af emballagen og sikkerhedsdatabladet, og helt op til 10.000 ppm (1 %), før malingen skal mærkes med en advarsel om, at den kan føre til allergi. Det er vedtaget i EU, at disse grænser fremover sættes til hhv. 1,5 og 15 ppm (0,00015 og 0,0015 %) for MI. Implementerings datoen for den nye klassificering af MI var den 1. maj 2020 (men måtte gerne tages i brug inden på frivillig basis). Selve forordningsteksten kan læses på Den Europæiske Unions officielle websted.
BIT har en harmoniseret klassificering hvilket betyder at produkter skal faremærkes for allergi, hvis i de indeholder mere end 500 ppm og BIT oplyses (deklareres) hvis indholdet er lig med eller over 50 ppm.
Der findes også krav til isothiazolinonindhold ifm. miljømærker. Her kan grænserne dog være ret høje. F.eks. kan en maling mærkes med ’Blomsten’, hvis den indeholder under 200 ppm MI og under 500 ppm isothiazolinoner samlet set. Man kan som forbruger altså ikke vide sig sikker på, at en maling ikke indeholder store mængder isothiazolinoner, selvom produktet er miljømærket.
Sikkerhed
I Danmark mærkes malinger med såkaldte MAL-koder. MAL-koden består af to tal med en streg imellem. Fx 1-2. Det første tal angiver de sikkerhedsforanstaltninger, man som minimum skal træffe mod indånding af dampe fra produktets indhold af flygtige stoffer. Det andet tal angiver de sikkerhedsforanstaltninger, man som minimum skal træffe for at imødegå den sundhedsfare, der er ved produktet, hvis det kommer i direkte kontakt med hud og luftveje eller ved indtagelse.
Tallet før bindestregen går fra 00 til 5, og tallet efter bindestregen går fra 1 til 6. Jo højere tal, des højere behov for sikkerhedsforanstaltninger. Vælg derfor, hvor det er muligt, altid et produkt med den laveste kode, dvs. 00-1.[1]
Der bliver produceret stadigt flere malinger, hvor man forsøger at minimere indholdet af allergener. For at forlænge holdbarheden af disse, vil man f.eks. øge pH-værdien i malingen. Dette øger dog risikoen for ætsningsskader ved hudkontakt, hvorfor disse malinger også er mærket derefter.
For mere om MAL-koder, se arbejdstilsynets hjemmeside.