Response shift in severity assessment of hand eczema with visual analogue scales.
Håndeksem er en hyppig sygdom med vekslende symptomaktivitet. I et studie spurgte vi 224 patienter om deres selvvurderede sværhedsgrad af eksem, både som aktuel sygdomsaktivitet og når symptomerne var værst. Vi spurgte ad 2 omgange med et halvt års mellemrum. Hertil brugte vi en skala fra 0-10 (VAS). I studiet fandt vi, at den aktuelle symptomaktivitet påvirkede den selvvurderede sværhedsgrad af eksem. Det viste sig ved at patienter, der havde oplevet bedring af deres håndeksem i løbet af det halve år, nedjusterede deres vurdering af sværhedsgraden, når symptomerne var værst. Dette var i modsætning til de patienter, der oplevede deres håndeksem som uændret eller forværret i løbet af opfølgningstiden og som ikke ændrede deres vurdering.