Risiko for vaccinationsgranulomer hos børn
Vacciner med aluminium kan hos nogle børn forårsage små kløende knuder på injektionsstedet, kendt som vaccinationsgranulomer. I dette studie undersøgte vi risikofaktorer for udvikling af disse granulomer.
Studiet var et dansk registerstudie med 553 932 børn født i Danmark fra 1. januar 2009 til 31. december 2018, alle vaccineret i henhold til det danske børnevaccinationsprogram. Af disse børn havde 1901 vaccinationsgranulomer.
Studiet viste, at risikoen for at udvikle granulomer, ikke var den samme for alle vacciner eller for alle børn.
Det havde en betydning hvilken type af aluminiumforbindelse vaccinen indeholdt, med aluminium hydroxid givende flere granulomer end aluminium fosfat. Ligeledes havde det betydning hvor meget aluminium der var i, med dosis over 1 mg pr vaccinationsaftale givende en større risiko for at udvikle granulomer end en dosis under 1 mg. Der sås flere granulomer efter 12 måneders vaccinerne end efter dem givet ved 3 og 5 måneder.
Det viste sig også, at piger udviklede hyppigere granulomer end drenge, og børn der var født for tidligt sjældnere end børn født til tiden udviklede vaccinationsgranulomer. Mødrene spillede også en rolle; børn af mødre født uden for Danmark og af unge mødre under 20 år, havde mindre risiko end henholdsvis børn født af danske mødre og børn født af mødre over 20 år.
Børn med søskende der også havde oplevet granulomer, havde en kraftig forøget risiko for selv at udvikle de små knuder. Dette kan skyldes både en genetisk disposition og dét at familien allerede havde kendskab til tilstanden.
Original overskrift: Risk factors for granulomas in children following immunisation with aluminium adsorbed vaccines: A Danish population-based cohort study