Undervisning i forebyggelse af eksem på danske frisørskoler, har sænket risikoen for at få arbejdsbetinget håndeksem som frisør.
I dette studie sammenlignede vi frisører som blev uddannet før og efter at der blev indført undervisning i forebyggelse af arbejdsbetinget eksem, på danske frisørskoler i 2011. Et fald i andelen som havde haft arbejdsbetinget håndeksem i løbet af deres karriere (fra 42.8% til 29.0%), i løbet af det seneste år (fra 33.0% til 23.9%) og i øjeblikket (fra 14.1% til 8.2%) blev observeret når frisører uddannet før og efter indførelsen af undervisningen blev sammenlignet. Dette svarede til omtrent en halvering i risikoen for at få arbejdsbetinget håndeksem. Dette var ledsaget af en stigning i andelen af nuværende frisører som regelmæssigt brugte handsker når de vaskede kundens hår før klipning (fra 12.6% til 62.9%) vaskede kundens hår efter farvning- og permanentbehandling (fra 57.5% til 90.0%), ved permanentbehandling (fra 37.4% til 76.1%), ved farvning af bryn og vipper (fra 0.7% til 13.2%) og ved blanding af hårfarve (fra 10.9% til 23.2%).
Original overskrift: A nationwide skin protection program introduced in hairdressing vocational schools was followed by a decreased risk of occupational hand eczema