For meget nikkel i uægte smykker

Smykker og hårpynt med for høj frigivelse af nikkel kan være en del af forklaringen på, hvorfor næsten 10 % af de yngre, danske kvinder stadig lider af nikkelallergi.

I 2009 undersøgte Videncenter for Allergi 354 smykker og hårspænder fra 36 butikker og gadehandlere i København for nikkel.

I undersøgelsen fandt man, at både hårspænder (79,9 %) og fingerringe (20 %) til børn frigav nikkel i mængder, der kan give allergi. I smykker og hårspænder til voksne gjaldt det mellem 12,9 % og 19,3 % af de undersøgte genstande.

Til sammenligning har man i undersøgelser af uægte øreringe indkøbt i Kina, Thailand og USA fundet, at for høj nikkelfrigivelse i henholdsvis 31,5 %, 29,2 % og 30,7 % af tilfældene. Frigivelse af nikkel i visse forbrugerprodukter har været lovreguleret i Danmark siden 1990 og i EU siden 1994. Det har medført et betydeligt fald i nikkeallergi blandt yngre kvinder - fra 20 % i 1990 til 10 % i 2006, men undersøgelserne viser, at det fortsat er nødvendigt at være opmærksom på uægte smykker og hårspænder. Især hvis de er købt uden for EU. 

Nickel release from inexpensive jewelry and hair clasps purchased in an EU country – Are consumers sufficiently protected from nickel exposure?
Thyssen JP et al.
Science of the Total Environment 407 (2009) 5315–5318.

Test af nikkeltest

Nikkelspottesten eller dimethylglyoxime (DMG)- testen, er et billigt og nemt redskab til at afsløre nikkelholdige produkter, men er ofte blevet mistænkt for at være unøjagtig.

En ny undersøgelse, der sammenligner DMGtesten med en kemisk analyse, viser imidlertid, at hvis testen er positiv - dvs. afslører, at den testede genstand frigiver for meget nikkel - så er det korrekt i 97,5 % af tilfældene.

Nikkelallergikere kan derfor være ret sikre på, at de skal undgå tæt hudkontakt med genstande, som DMG-testen finder som positive.

Til gengæld skal de være opmærksomme på, at de ikke altid kan stole på et negativt udfald: Testens sensitivitet var kun 59,3 %, hvilket betyder, at den nogle gange overser genstande, der frigiver for meget nikkel.

Risikoen for nikkelallergi og allergisk eksem er øget ved nikkelfrigivelse på over 0,5 µg/cm2/uge, hvilket også er den mængde nikkel, der udløser en positiv – lyserød – DMG-test.

 Selvom et smykke er allergifremkaldende, er det dog ikke nødvendigvis ulovligt. Lovgivningen tillader nemlig, at genstande frigiver op til ti gange så meget nikkel.

Sensitivity and specificity of the nickel spot (dimethylglyoxime) test
Thyssen JP et al.
Contact Dermatitis 2010: 62: 279-288.

Udredning af arbejdsbetinget eksem

Det kan være vanskeligt at finde ud af, hvilke allergifremkaldende og hudirriterende stoffer patienter med arbejdsbetinget eksem bliver udsat for på arbejdspladsen.

Hudafdelingen på Gentofte Hospital og Videncenter for Allergi har startet et projekt, der skal hjælpe hudlæger og arbejdsmedicinere med systematisk at kortlægge, hvilke stoffer deres patienter bliver syge af.

Kemiingeniør Ulrik Fischer Friis er ansat til at skrive en guideline, der blandt andet bliver baseret på grundig undersøgelse og analyse af 150 håndeksempatienter og deres udsættelser.

Patienter med muligt arbejdsbetinget eksem kan indgå i projektet ved henvisning til Hudafdelingen, Gentofte Hospital.

I forbindelse med projektet vil der blive oprettet en hotline, som patienter, arbejdsgivere og fagforeninger kan henvende sig til med spørgsmål.

Projektet udføres i samarbejde med Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Yderligere information fås hos Fischer Friis på UFRI0003@geh.regionh.dk eller 39 77 73 07.

UDVALGTE NYE PUBLIKATIONER

Consumer available permanent hair dye products cause major allergic immune activation in an animal model

Hårfarver kan indeholde flere stærkt allergifremkaldende stoffer, og det er velkendt, at hårfarvning kan give anledning til svære allergiske reaktioner med voldsomme hævelser i ansigtet.

Man har imidlertid haft den teori, at den allergifremkaldende virkning af et hårfarveprodukt, bliver dæmpet eller hæmmet af de mange forskellige stoffer, der er i hårfarven.

Et forskerhold fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet har sammen med Videncenter for Allergi undersøgt den allergifremkaldende effekt af to permanente, sorte hårfarver i en musemodel.

Forsøget viste, at hårfarverne ikke alene udløste svære reaktioner i de hudområder, der var udsat for hårfarve, men at virkningen også kunne måles i blodet i form af nogle signalstoffer fra immunsystemet.

Forsøget viser, at sammenblanding af allergifremkaldende stoffer i de permanente hårfarveprodukter øger den allergifremkaldende effekt og kan påvirke hele organismen.

Bonefeld CM, Larsen JM, Dabelsteen S, Geisler C,
White IR, Menné T, Johansen JD.
Br J Dermatol. 2010: 162: 102-107.

Temporal trends of preservative allergy in Denmark (1985–2008)

De fleste kosmetiske produkter indeholder konserveringsmidler. Allergier over for konserveringsmidler er almindelige, og historisk er skiftende kontaktallergiepidemier forårsaget af konserveringsmidler blevet observeret.

I dette studium undersøges udviklingen i forekomsten af konserveringsmiddelallergi i Danmark over en 24-årig periode (1985-2008).

Resultaterne viser, at udviklingen af kontaktallergi over for konserveringsmidler i Danmark afspejler forekomsten i andre europæiske centre, der udfører lappetest, og at den er uafhængig af køn og aldersgruppe.

Udbredelsen var højere blandt kvinder og i alderen 41-60 år. Formaldehydallergi var vedholdende udbredt over perioden. Den samlede prævalens af konserveringsmiddelallergi steg betydeligt over årene (P (trend) = 0,001).

Den samlede byrde af konserveringsstofallergi synes således at stige, og indførelse af nye konserveringsmidler kan føje til byrden af kontaktallergi.

Thyssen JP, Engkilde K, Lundov MD, Carlsen BC,
Menné T, Johansen JD.
Contact Dermatitis 2010: 62: 102–108.

Ny pjece om arbejdsbetinget eksem

Videncenter for Allergi har skrevet en ny pjece om arbejdsbetinget eksem.

Pjecen fortæller bl.a. om, hvornår eksem kan betragtes som en arbejdsskade, om erstatning og godtgørelse, samt om hvad man selv kan gøre, hvis man lider af arbejdsbetinget eksem.

Hent pjecen på www.videncenterforallergi.dk