Allergi over for konserveringsmidlet MG er faldet markant, siden det for to et halvt år siden blev forbudt at bruge midlet i cremer og andre kosmetiske produkter, der har varig kontakt med huden. Forskning fra Videncenter for Allergi bidrager nu til, at MG fjernes helt fra kosmetik i juni 2008.
Hverdagen bliver snart en anelse sikrere for eksempatienter og alle os andre potentielle allergikere. Sidst i juni vil det velkendte allergifremkaldende konserveringsmiddel, methyldibromo glutaronitrile (MG), nemlig ikke længere være tilladt i kosmetiske produkter i EU. På grund af en kraftig vækst i allergi over for MG siden starten af halvfemserne, blev stoffet forbudt i såkaldte stay-on kosmetiske produkter, som fugtighedscremer og makeup, i september 2005. Nu viser nye tal fra Videncenter for Allergi i samarbejde med Den Danske Kontaktdermatitis Gruppe, at forbuddet har haft en positiv effekt på antallet af allergitilfælde blandt eksempatienter*. Godt hjulpet på vej af et øget fokus på MG’s allergifremkaldende effekter, har forbuddet bidraget til, at forekomsten af allergi over for MG er faldet betydeligt fra 4,6 procent i 2003 til 2,6 procent i 2007 (se figur). Der er dog stadig langt igen til det Europæiske gennemsnit fra 1991 på 0,7 procent.
Forskning fører til forebyggelse
Forbuddet har altså virket. Men MG er fortsat en kilde til allergi, fordi midlet stadig har været lovligt til konservering af flydende håndsæber, shampoo og andre wash-off produkter, indtil det afskaffes i juni.
Det kommende totalforbud er blandt andet foranlediget af en række studier fra Videncenter fra Allergi. Disse viser, at allergi over for MG er lige hyppig blandt mænd og kvinder og oftest ses som eksem på hænderne. Årsagen til allergien var primært kosmetiske produkter konserveret med stoffet i tilladte mængder. Så der er god logik i at forbyde stoffet helt. Ikke mindst fordi de fleste patienter oplevede, at deres allergiske eksem blev forbedret eller forsvandt helt inden for 6 måneder, hvis udsættelsen for MG ophørte. Desuden har et ph.d.-studie gennemført i et samarbejde med dermatologisk afdeling på Odense Universitetshospital bekræftet, at gentagen brug af flydende håndsæbe tilsat MG, giver allergisk eksem.
Disse og lignende resultater har været afgørende for, at EU-kommissionen har besluttet at udvide forbuddet mod konserveringsmidlet til også at gælde wash-off produkter. Beslutningen blev taget den 7. februar, 2007 og sat til at træde i kraft ca. 15 måneder senere. Fra og med den 22. juni 2008 vil det således ikke længere være tilladt at sælge kosmetiske produkter, der indeholder MG.
Sværhedsgrad af håndeksem i relation til lægebesøg – en befolkningsundersøgelse
En spørgeskemaundersøgelse blandt 6000 personer bosat i København viste, at 13,6 % havde haft håndeksem inden for det seneste år. I gennemsnit havde sygdommen varet i 16 år. Personerne blev bedt om at vurdere sværhedsgraden af deres eksem ved at sammenligne med fotografier af håndeksem. 44 % vurderede, at have oplevet moderat til meget svært eksem. Der var en klar sammenhæng mellem sværhedsgrad af eksemet og lægebesøg, dog havde 26 % af personerne med moderat til meget svær eksem ikke havde set en hudlæge og var derfor ikke testet for allergi.
Hald M, Berg ND, Elberling J, Johansen JD. Medical consultations in relation to severity of hand eczema in the general population. Br J Dermatol. 2008;158(4):773-7.
Yderligere oplysninger: cand. med. Marianne Hald, Videncenter for Allergi, tel:39 77 73 00
Nikkelfrigivelse fra mobiltelefoner i Danmark
Videncenter for Allergi har foretaget en undersøgelse af nikkelfrigivelse fra 41 mobiltelefoner fra to forskellige internationale firmaer, der tilsammen dækker ca. halvdelen af markedet i Danmark.
I alt 8 ud af 41 (19,5 %) af telefonerne frigav nikkel fra et eller flere steder, der kan være i kontakt med huden. Heraf var der 3 telefoner (7,3 %), der frigav nikkel fra flere områder af telefonen. Telefonerne blev testet med en spottest for nikkelfrigivelse. Nikkelfrigivelse fra mobiltelefoner kan give anledning til allergisk eksem i ansigtet ved langvarig brug.
Thyssen JP, Johansen JD, Zachariae C, Menné T. The out-come of dimethylglyoxime testing in a sample of cell phones in Denmark. Contact Dermatitis 2008: Jun [Epub ahead of print]
Yderligere oplysninger: cand. med. Jacob Thyssen, Videncenter for Allergi, tel: 39 77 73 00
Anvendelse af allergifremkaldende parfumestoffer i parfume
Parfumestoffet isoeugenol har siden 1998 kun være brugt i små mængder pga. sine allergifremkaldende egenskaber. På trods heraf er allergi over for isoeugenol stadig hyppigt forekommende. I denne undersøgelse analyseres 29 parfumer/aftershaves for isoeugenol og det kemisk beslægtede isoeugenyl acetate, som ikke er begrænset i brug, men som kan give allergiske reaktioner hos personer med isoeugenolallergi. 16 (55 %) af produkterne indeholdt isoeugenol i små mængder, mens 10 produkter (34 %) indeholdt isoeugenyl acetate. I 9 produkter blev de to stoffer brugt sammen. Den højeste koncentration af isoeugenyl acetate var mere end 20 gange højere end den højeste koncentration, der blev brugt af isoeugenol. Brugen af kemisk beslægtede stoffer, som ikke er begrænset i brug kan medvirke til fortsatte problemer med allergi over for parfumestoffet isoeugenol.
Rastogi SC, Johansen JD. Significant exposures to isoeugenol derivatives in perfumes. Contact Dermatitis 2008:58:278-81
Yderligere oplysninger: prof. Jeanne Duus Johansen, Videncenter for Allergi, tel: 39 77 73 00