Kategori: Nyheder

Selvtest før hårfarvning- anbefales stadig ikke

De fleste permanente hårfarver indeholder stærkt allergifremkaldende stoffer af typen phenylenediaminer (fx p-phenylene diamine og toluene diamine). De fleste permanente hårfarver har også på deres indlægsseddel en anvisning til hvordan forbrugeren inden hårfarvning kan teste sig selv for hårfarveallergi.

Testen har til formål at identificere forbrugere, som er allergiske overfor hårfarve og som derfor ikke skal farve håret.

Testen går ud på at man kommer en mindre mængde af hårfarve direkte på huden fx bag øret eller i albuebøjningen 24 -48 timer før hårfarvning og observerer om der er en allergisk reaktion.

I 2012 var Videncenter for Allergi med til sammen med en international gruppe af forskere at gennemgå den viden, der er om hårfarveallergi selvtesten. På baggrund af denne gennemgang og en gennemgang af instruktionerne for 20 forskellige permanente hårfarver købt i 7 forskellige lande konkluderes blandt andet:

  • Der er risiko for at allergi opstår ved selve testen, da man kan få allergi ved udsættelse for allergifremkaldende stoffer på selv små hudområder.
  • Hårfarveallergi selvtesten er ikke vist at være sikker for forbrugeren.

EU kommissionen igangsatte på denne baggrund et projekt.

Videncenter for Allergi har sammen med Videncenter for Frisører og den internationale gruppe af forskere igen gennemgået instruktionerne for permanente hårfarver på det Europæiske marked.

Denne gang blev instruktionen for 40 permanente hårfarver fra 21 forskellige producenter købt i detailhandlen i 8 europæiske lande.  Der blev ikke fundet nogen forskel til det tidligere studie. Selvtesten blev stadig anbefalet af de fleste producenter og der var stadig stor forskel på hvordan testen blev anbefalet udført. Samlet set var konklusionen og bekymringen om sikkerheden den samme som 5 år tidligere.

Læs om hårfarveallergi på Videncentrets hjemmeside.

Link til artiklen om selvtesten (på engelsk).

Foto: Colourbox.dk

Allergi over for methyldibromo glutaronitrile kan stadig være relevant

Forekomsten af ​​kontaktallergi over for konserveringsmidlet methyldibromglutaronitril (MDBGN) er faldet dramatisk siden brugen i kosmetik blev forbudt i EU i 2005 for stay-on kosmetik og i 2008 for rinse-of kosmetik. Således har en tidligere opgørelse fra Videncenter for Allergi vist, at der stort set ikke påvises aktuelle udsættelser (nuværende relevans) hos personer med MDBGN allergi.

I en ny artikel præsenteres to tilfælde af kontaktallergi forårsaget af udsættelse for dels vaskemiddel og dels solcreme. Vaskemidlet var beregnet til rengøring af læder og patienten havde anvendt det til at vaske sine ridehandsker, solcremen var købt på en ferie uden for EU. Undersøgelsen viser at forbrugere stadig kan være udsat for konserveringsmidler I kosmetiske produkter købt uden for EU eller i husholdnings eller hobbyprodukter, selv om det er sjældent.

Læs om allergi over for konserveringsmidler.

Foto: Colourbox.dk

Erhvervsbetinget håndeksem: sammenligning af arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og Tyskland

I projektet ”Erhvervsbetingede håndeksemer: udvikling over tid, etablering og afprøvning af tysk inspireret forebyggelseskoncept med fokus på unge” er der udarbejdet to rapporter.

Første rapport er en sammenligning mellem det tyske og det danske arbejdsskadesystem med håndeksem som eksempel – den hyppigst anerkendte erhvervsbetingede sygdom i begge lande.   Formålet er at inspirere til nytænkning, således at der i højere grad end det sker i dag, kunne skabes sammenhæng mellem den forebyggende-, den behandlende- og den erstatningsgivende instans i Danmark. Hensigten er, at der derved kunne komme et større økonomisk incitament til både at forebygge og få folk tilbage på arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Denne rapport blev primo februar 2018 sendt til ekspertudvalget som skal stå for en udredning af arbejdsmiljøindsatsen i Danmark og som er nedsat under Beskæftigelsesministeriet.

Anden rapport beskriver mere detaljeret den tyske forebyggelsesmodel med fokus på den sekundære og tertiære forebyggelse af håndeksem, når det først er opstået.

Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden og gennemføres som et ph.d. studie og post.doc.-studium sammen med en projektgruppe bestående af hudlæger, arbejds-og socialmedicinere og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i et samarbejde med ledende tyske forskere og har en bred følgegruppe bestående af repræsentanter for blandt andet arbejdsgiver/arbejdstagere, Sundhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Arbejdstilsynet.

 

Find rapporterne her:

Ny vejledning om brugen af handsker på arbejdspladsen

Brug af handsker er en vigtig del af forebyggelsen af hudproblemer. Vi udsætter vores hænder for meget på en dag, og hvis man håndterer kemikalier, har vådt arbejde og/eller kan komme i kontakt med mikroorganismer, er det meget vigtigt at bruge handsker. Hvis handsker bliver brugt rigtigt kan de beskytte mod påvirkninger der kan give allergi eller andre sygdomme, og i nogle tilfælde kan de også hjælpe brugeren med at udføre deres arbejde.

Der findes mange handsketyper og producenter på markedet, og det kan virke uoverskueligt at skulle have overblik over hvilke handsker, der skal bruges til hvad. Grundet risikoen for hudlidelser er det meget vigtigt at virksomheder sætter fokus på valg og bruge af handsker. Det kræver tid og ressourcer at få medarbejder gjort opmærksom på brugen af handsker, men det vil gavne alle i det langeløb.

Den opdateret vejledningen har som formål at hjælpe med at danne et overblik over de forskellige handsker der findes på markedet og hvordan de bruges på arbejdspladsen. Vejledning er lavet af Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i industrien i samarbejde med COWI og Videncenter for allergi.

Find vejledningen her.

Læs mere om handsker på Videncenterets side.

Allergi over for juletræer

Det er nu årstiden hvor der skal julehygges og juletræet skal købes og pyntes. Men desværre er det ikke alle der kan tåle de flotte træer vi bringer ind i vores hjem. Juletræer hører nemlig til en gruppe nåletræer der producerer harpiks der indeholder det allergi fremkaldende produkt kolofonium. Det kan give eksem, der viser sig ved rødme og hævelser i huden eventuelt blærer, der hvor man har rørt gran.  Hud og Allergiafdelingen på Gentofte Hospital har lige offentliggjort en historie om en kvinde, der reagerede på et juletræ med både eksem og luftvejssymptomer. Det er ukendt, hvor udbredt allergien overfor juletræer er.

Har man kolofoniumallergi kan man også reagere på mange andre produkter.

Kolofonium, der er et naturprodukt, bliver nemlig brugt som klæbemiddel i mange forskellige produkter. Kolofonium findes bl.a. i plaster, kosmetik, lim, rengøringsmidler og harpiks til sport. Hvis kolofonium findes i et kosmetisk produkt, så skal det stå blandt indholdsstofferne, stavet Colophonium. For andre typer produkter kan man ikke regne med at kolofonium står på etiketten. Kolofonium kan også stå deklareret som: Rosin eller Colophony.

Hvis du får eksem af at bruge et produkt, hold op med at bruge det! Nogle personer som har kolofoniumallergi kan have problemer med at tåle parfume, da der kan være et kemisk slægtskab med nogle parfumestoffer. Vær også opmærksom på om du reagerer på gran.

Læs artiklen.

Hvad skal du gøre hvis du har en positiv lappeprøve overfor Kolofonium?

Foto: Colourbox.dk

Forbud mod MI i leave-on produkter næsten overholdt

Næsten 10 måneder efter det blev forbudt at markedsføre kosmetiske leave-on produkter med MI (Methylisothiazolinone), har Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion været ude og kontrollere at forbuddet bliver overholdt. Etiketterne blev kontrolleret på ca. 700 kosmetiske produkter fra ca. 300 forskellige kosmetikmærker der bliver solgt i større butikskæder og i en netbutik.

Kontrollen viste at langt de fleste overholder de nye krav til MI indholdet i leave-on kosmetik.  Ud af de ca.700 produkter var der dog 4 produkter der indeholdte MI, 3 hårprodukter og én håndcreme. Kemikalieinspektionen har indskærpet et salgsstop mod alle 4 produkter.

Mi er et konserveringsmiddel som er effektivt til at bekæmpe bakterier og svampe. Allergi over for MI har været stigende siden det blev tilladt i kosmetik i 2005, og blev derfor forbudt at bruge i leave-on produkter i februar 2017. MI allergi er også rapporteret forårsaget af andre produkter som vandbaseret maling, briller, strygevand, vaskesvampe, læderprodukter og etiketter, som ikke alle har ligeså skærpet krav til hvor meget MI de må indeholde.

Hvis du har MI allergi skal du undgå kontakt med produkter der indeholder MI og være opmærksom på at ophold i nymalede rum kan medføre luftbåren eksem.

Læs Miljøstyrelsens nyhed. (nyheden findes ikke længere på Miljøstyrelsens hjemmeside)

Kontrolindsatsen kan læses her (under 2017)

Læs mere om MI.

Foto: Colourbox.dk

Allergi overfor deklarationspligtige parfumestoffer og forekomst i kosmetik

Mere end 120 parfumestoffer der benyttes i forbrugerprodukter som kosmetik, plejeprodukter og rengøringsmidler kan forårsage kontaktallergi og allergisk eksem. Blandt disse skal 26 parfumestoffer deklareres hvis de tilsættes til kosmetiske produkter og rengøringsmidler over en hvis grænse. Vi undersøgte hyppigheden af allergi overfor de 26 deklarationspligtige parfumestoffer for perioden 2010-2015. Vi undersøgte også hvor hyppigt patienter med en eller flere allergier overfor de 26 parfumestoffer samtidig reagerede på de to hyppigst benyttede screeningsmarkører for parfumeallergi Fragrance mix I og Fragrance mix II.

Blandt 6004 eksempatienter der blev lappetestet med vores parfumeserie havde 940 (15.7%) en eller flere parfumeallergier. De hyppigste årsager til allergi blandt de 26 parfumestoffer var linalool (testes med i oxideret form), Evernia furfuracea (også kendt som tree moss) og limonene (testes også i oxideret form). Kun 30-50% af eksempatienter med allergi overfor disse 3 parfumestoffer havde samtidig en reaktion på screeningsmarkørerne for parfumeallergi Fragrance mix I eller Fragrance mix II. Ved test kun med screeningsmarkørerne er der altså stor risiko for at overse en relevant parfumeallergi hos eksempatienter.

Gennem et samarbejde med Forbrugerrådet TÆNK Kemi fik vi efterfølgende mulighed for at undersøge forekomsten af de 26 parfumestoffer i 5588 kosmetiske produkter registreret i appen Kemiluppen fra 2015-2016. Parfumestofferne linalool og limonene var deklareret på næsten halvdelen af alle undersøgte produkter. En tredjedel af produkterne havde kun ”parfum” deklareret og ingen af de 26 parfumestoffer. Seks af de 26 parfumestoffer var deklareret på mindre end 1 % af de undersøgte kosmetiske produkter. Blandt disse var flere parfumestoffer der er blandt de hyppigste årsager til parfumeallergi. Denne diskrepans kan blandt andet skyldes at parfumestofferne tilsættes i koncentrationer der ligger under deklarationsgrænsen for det enkelte kosmetiske produkt. 6 % af de undersøgte produkter havde et eller flere af de 26 parfumestoffer deklareret uden samtidig at have ”parfum” angivet på ingredienslisten. Blandt disse havde cirka hvert 6. produkt et navn der indeholdt ordene ”økologisk”, ”sensitiv” eller ”naturlig”.

 


Figurtekst: Deklaration (%) af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer i de undersøgte 5.588 kosmetiske produkter.

 

Links til de 2 artikler hvor ovenstående resultater er publiceret:
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28511284
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28796916

 

(Billedet øverst i nyheden viser en positiv lappeprøve overfor parfumestoffet limonene hos patient med parfumeallergi)

Allergi over for MI forårsaget af vandbaseret maling

Allergi over for methylisothiazolinone (MI) har været eksplosivt stigende i alle europæiske lande siden det blev tilladt i kosmetik i 2005.  I februar 2017 blev brugen af MI i kosmetiske produkter, der bliver på huden, forbudt i EU og de tilladte mængder i sæbeprodukter stærkt reduceret.

MI er et konserveringsmiddel, som er effektivt til at bekæmpe bakterier og svampe. MI og beslægtede stoffer (MCI; BIT;OIT) anvendes i mange ikke-kosmetik produkttyper.

Vandbaseret maling har været særligt hyppigt beskrevet som årsagen til MI allergi, både ved direkte berøring og efter ophold i nymalede rum, hvorfra MI afdamper til luften og giver anledning til udbredte udslæt, hvis man opholder sig i rummet i længere tid. Videncenter for Allergi har tidligere publiceret analyser af vandbaserede malinger købt i Danmark og fundet at MI var i malingerne i mere end 90 % af produkterne og ofte i relativt høje koncentrationer.

Sammenslutningen af franske hudlæger har lige offentliggjort en analyse af 44 patienter med MI eller MCI allergi, som var relateret til maling. I de fleste tilfælde var der tale om private udsættelser. Mange havde meget svært eksem, der krævede tabletbehandling med immundæmpende medicin, indlæggelse og/eller sygemelding. Flere havde udover symptomer fra huden også slimhindesymptomer fra fx øjne/næse eller lunger.
Typisk måtte patienterne flytte ud af de nymalede rum i 5½ uge, før de igen kunne opholde sig der uden at få symptomer. En ud af fem vidste i forvejen godt de havde MI eller MCI allergi, men havde ikke kunne undgå udsættelsen p.g.a. manglende oplysninger om MI indhold i malingerne.

I 2015 besluttede sammenslutningen af malingproducenter at deklarere indhold af MI i sikkerhedsdatabladet for nyproducerede malinger ned til en koncentration på 0,015 %. I marts 2016 forslog en ekspertkomité i EU under REACH forordningen at MI skal faremærkes, hvis det er i kemiske produkter, som maling i 0,015 % og deklareres hvis det er til stede i over 0,0015 %. Dette vil være et stort fremskridt, men det er fortsat ukendt hvornår denne beslutning træder i kraft.

MI allergi er også rapporteret forårsaget af andre produkter som briller, strygevand, vaskesvampe, læderprodukter og etiketter, som ikke alle vil være omfattet af de nye krav.

Der bør være fuld indholdsdeklaration på alle typer produkter, således at forbrugere og arbejdere har mulighed for at være informeret om indhold af allergifremkaldende stoffer – uanset koncentration- og kunne undgå udsættelse.

Link til artikel om afdampning af MI fra maling på engelsk.

Link til artikel fra de franske hudlæger på engelsk.

Læs om MI allergi.

Foto: Colourbox.dk

Allergi over for kemiske stoffer hos børn med atopisk eksem

Atopisk eksem er en sygdom, der ses hos ca. 20 % af børn. Eksemet debuterer oftest før 2 års alderen, hvor det i starten ses i ansigtet og på knæ, underben og underarme, senere typisk i albuebøjninger, knæhaser og på hænder. Det atopiske eksem har en stærk arvelig (genetisk) komponent og optræder hyppigt hos børn af forældre som selv har atopisk eksem, astma og/eller høfeber.  Miljøfaktorer spiller også i varierende grad en rolle for atopisk eksem. Det har ofte været diskuteret om allergi over for kemiske stoffer (kontaktallergi) er en væsentlig årsag til initiering og/eller forværring af atopisk eksem.

I denne artikel har forskere fra Videncenter for Allergi sammen med hudafdelingen i Århus og Hud-og Allergicentret i Odense gået sammen om at gennemgå den eksisterende videnskabelige litteratur.

Vi identificerede 436 videnskabelige artikler, hvoraf 31 kunne anvendes i undersøgelsen. Resultaterne var ikke entydige, men det stod klart at kontaktallergi er et almindeligt problem hos børn med atopisk eksem, især med hensyn til allergi over for visse allergener som metaller og ingredienser i hudplejeprodukter.

Det anbefales at børn med atopisk eksem bruger uparfumerede fugtighedscremer, med så få indholdsstoffer, som muligt og med konserveringsmidler med så lav allergirisiko som muligt. Udredning for allergi over for kemiske stoffer foregår ved en hudtest, kaldet epikutantest. Epikutantest bør overvejes hos børn med atopisk eksem, hvis eksemet er svært at behandle i ro eller hvis sygehistorien tyder på der kan være en komplicerende allergi fx ved sommerforværring i eksemet (allergi over for blomster), svært eksem på fødder (allergi over for sko) eller eksem på både hænder og fødder.

 

Link til artiklen på engelsk

Læs om forskellige årsager til eksem

Eksem og førtidspension kan være forbundet

Forskere fra Videncenter for Allergi har sammen med forskere fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Rigshospitalet, undersøgt konsekvenserne af at have eksem.

Eksem har både store personlige og samfundsmæssige konsekvenser, da sygdommen er associeret med reduceret livskvalitet, øget forbrug af sundhedsydelser, og i de værste tilfælde, sygefravær, jobskifte, revalidering og/eller førtidspension.

Både atopisk eksem og håndeksem er hyppige hudlidelser i befolkningen. Personer der har haft atopisk eksem har ofte en mere sårbar hud og en øget risiko for at udvikle håndeksem senere i livet. Man kan være arveligt disponeret for at udvikle atopisk eksem hvis man har en mutation i det gen der koder for proteinet filaggrin. Filaggrin-proteinet findes i hudens øverste lag hvor det er en del af hudbarrieren, der beskytter kroppen mod påvirkninger fra omgivelserne. Hvorvidt personer med filaggrin gen-mutationer oplever særlige konsekvenser ved deres eksem er uvist.

Studiet er baseret på data fra to forskellige grupper. En gruppe fra den generelle befolkning bestående af 3247 tilfældigt udvalgte voksne samt en gruppe af 496 eksempatienter. Alle deltagere udfyldte spørgeskemaer og blev testet for filaggrin gen-mutationer. Derudover benyttede projektet data fra Danmarks Statistik.

Vores studie viste, at hyppigheden af førtidspension i den generelle befolkning var øget blandt de personer der rapporterede håndeksem, særligt hvis de også havde atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion.  Dog var den primære diagnose for at have fået tildelt førtidspension ukendt i vores analyse og derfor kan vi ikke sige noget om årsagssammenhæng i dette studie, men indtil videre blot konkludere, at der er en sammenhæng.

Vi fandt også, at blandt de personer der rapporterede håndeksem, og som både havde en historie med atopisk eksem og en filaggrin gen-muta­tion, fik over halvdelen de første symptomer på deres håndeksem inden de fyldte 18 år. Til sammenligning, var det kun 20 % der rapporterede symptomer på håndeksem inden voksen­livet blandt de personer der ikke havde haft atopisk eksem – uanset om deltagerne havde en filaggrin gen-mutation eller ej. Dette billede bekræfter, at man tidligt i livet skal være opmærksom på hudsymptomer, hudpleje og erhvervsvalg, særligt hvis man har atopisk eksem eller har haft det som barn.

Studiet er publiceret i tidsskriftet ’Contact Dermatitis’ og er desuden beskrevet i Astma og Allergi Bladet november 2017.

 

1 … 5 6 7 8 9 … 23