Hårfarve

Der findes ca. 100 forskellige farvestoffer, som kan anvendes i sammensætning af hårfarver, heriblandt er der adskillige stoffer, som er kendt allergifremkaldende.

Et af disse, PPD (p-phenylenediamine), har været anvendt til farvning af hår de sidste hundrede år, og er kendt som meget allergifremkaldende. En del farvestoffer er beslægtede med PPD og er enten påvist at være allergifremkaldende eller må antages at være det.

Foruden PPD er de hyppigst anvendte toluene-2,5-diamine, resorcinol, 4-amino-2-hydroxytoluene og p-aminophenol. Toluene-2,5-diamine erstatter ofte PPD i hårfarver på det skandinaviske marked, men stoffet har de samme allergifremkaldende egenskaber som PPD.

PPD-stofferne anvendes i hårfarver i forskellig mængde afhængig blandt andet af de nuancer, man ønsker at opnå. PPD anvendes typisk i de mørke og rødlige farver, men man kan ikke ved at se på farvenuancen afgøre, om der er allergifremkaldende stoffer i en hårfarve.

Der findes forskellige typer af hårfarve. Der er de permanente hårfarver, hvor farvestoffet trænger ind i hårstrået og ikke kan vaskes ud. Derudover findes farver, som toner håret i en kortere eller længere periode, men som kan vaskes ud. PPD hører til de farvestoffer, som typisk anvendes i permanente hårfarver, men PPD-lignende stoffer anvendes også i hårfarver, der kan vaskes ud.
Planteudtræk anvendes også til hårfarvning. Det mest kendte er henna. Det er sjældent, at henna giver allergiske reaktioner i huden. Henna blandes undertiden med andre hårfarvestoffer for eksempel PPD eller picramic acid, men sælges stadig under navnet henna.

Hør om hårfarvers effekt på immunsystemet ved Lektor Charlotte Bonefeld fra Københavns Universitet på Danskernes Akademi på DR2(varighed cirka 16 minutter). DR har desværre lukket ned for Danskernes Akademis hjemmeside, men filmen kan ses i statsbibliotekets mediesamlinger ved at logge ind via din institution.